OM DANSK BOLIGVARME
KONTAKT
OM VARMEPUMPER
SPØRGSMÅL OG SVAR
HANDELSVILKÅR

I alt 0,00 DKK
.
 
















 
 

FAQ - spørgsmål og svar
 

Her kan du få svar på de mest almindelige spørgsmål og svar ift. varmepumper og aircondition.
Kan du ikke finde svar på lige præcis dit spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Dansk Boligvarme.


Hvad er luft til luft varmepumpe?

Luft til luft varmepumper består af en udedel og en inderdel. Udedelen opsamler de naturlige
varmepartikler i luften og omdanner dem til varme. Inderdelen fordeler den varme luft i husets rum.
Samtidig med at luft til luft varmepumpen producerer billig CO2 venlig varme, renser den tillige luften i huset.
Har en du brændeovn, hjælper varmepumpen med at cirkulere varmen fra denne rundt til husets øvrige rum.
Ved skift fra el radiatorer til en luft til luft varmepumpe kan du sparer op til 70 procent på varmeregningen.
Luft til luft varmepumper producerer ikke varmt brugsvand.

Hvor bør en luft til luft varmepumpe placeres?

Udedelen placeres så luftstrømmen ikke hindres og mindst 40 cm over jorden.
Det er lovkrav at der monteres en sikkerhedsafbryder mellem udedel og strømtilgang.
Udedelen skal stå i det fri, og må ikke sættes på loft eller indenfor.
Udedelen bør monteres på vægbeslag eller gulvstativ.
Ved montering på gulvstativ skal det være på hårdt plant nivelleret underlag.
Er udedelen ikke i lod og vage vil kompressoren afgive unødig støj og evt. bankelyde. 
Indedelen bør monteres højst muligt på væggen, dog mindst 10 cm fra loftet af hensyn til luftindtag og rengøring.
Et centralt sted er i et stort rum uden nærliggende forhindringer for luftstrømmen er optimalt.
Derved har varmepumpen de bedste forudsætninger for at sprede varmen i hele huset.


Kan jeg selv montere min luft til luft varmepumpe?

Luft til luft varmepumper skal monteres/forbindes af en autoriseret varmepumpe montør, ellers bortfalde garantien.

Hvad er en luft til luft varmepumpe med Inverter?

Luft til luft varmepumper med inverter tilpasser kompressorernes omdrejningstal trinløst.
Derved forbruger varmepumpen aldrig mere energi end nødvendigt til at opvarme huset.
Varmepumpen er mere energivenlig end on/off varmepumper.
Alle vores luft til luft varmepumper, er inverter styret.

Virker min luft til luft varmepumpe stadig når det fryser udenfor?

Alle vores luft til luft varmepumper er designet til brug i Nordisk klima og fungerer ned til mindst - 20 °C

Hvorfor varmer min luft til luft varmepumpe ikke hele tiden?

Når en varmepumpe afrimer vendes processen og varmen sendes istedet til udedelen.
I kolde perioder sker dette op til en gang i timen, afhængig af model tager processen cirka 5 til 10 min.
Mens varmepumpen afrimer lyder din varmepumpe anderledes end vanligt, dette er helt normalt.

Giver luft til luft varmepumper bedre indeklima?

Ja, det gør den, mange allergikere oplever bedre indeklima efter montering af en luft til luft varmepumpe.
De varmepumper, der findes i dag, har avancerede filtersystemer med et grovfilter, som opfanger støv.
Næste filter med finere masker opfanger allergifremkaldende stoffer, virusser og bakterier.


Hvor meget strøm bruger en luft til luft varmepumpe?

Det afhænger af hvor meget varmepumpen skal arbejde.
Luft varmepumper som forhandles hos Dansk Boligvarme kan alle tilsluttes en almindelig 220 (230) volt - 10 Amp.
Vores kraftigste luft til luft Panasonic varmepumpe bruger op til 2280 watt ved maksimal ydelse.
Vi anbefaler dog man får etableret en ny gruppe ved sin målertavle, så varmepumpen har sin egen fase.

Hvor tilsluttes strømen til en luft til luft varmepumpe?

Strøm tilsluttes udedel og videreføres derefter til indedelen.

Fungerer en luft til luft varmepumpe også som aircondition/klimaanlæg?

Alle vores luft til luft varmepumper har også aircondition/klimaanlæg.
Husk, at du ikke kan køle hele huset med kun 1 luft til luft varmepumpe.
Man skal regne med, at der kræves ca. 100 W køleeffekt per m²

Hvor tit skal luft til luft varmepumper renses?

Filteret skal rengøres hver 3 uge, har du brændeovn anbefales 1 gang om ugen.
Du støvsuger filteret med en blød børste, hele rengøringen tager højst 2 minutter.


Hvad er bedst, scroll eller rotation kompressor?

De luft varmepumper, der findes i dag, har primært to typer kompressorer, nemlig scroll eller rotation.
Forskellene er små, i scrollkompressorerne er der kun en bevægelig del.
Rotationskompressorerne indeholder flere mekaniske dele.
De foretager nemlig præcis det samme, altså skaber tryk, blot på forskellige måder.
Kompressortypen er derfor ikke afgørende for funktion, støj eller ydeevne.

Hvor lang tid holder en kvalitets luft til luft varmepumpe?

Serviceres og renses din luft til luft varmepumpe løbende, kan den holde helt op til 15 år.

Hvor lang garanti har jeg på min luft til luft varmepumpe?

Der er to års garanti på alle vores luft/luft varmepumper

Hvor tit skal min luft til luft varmepumpe have service?

Hvis varmepumpen indeholder mere end 1 kg. kølemiddel, skal den have det lovpligtige og årlige serviceeftersyn.
Med serviceeftersynet sikrer du, at din varmepumpe fungerer som den skal og lever op til de miljømæssige krav.

Det er vores anbefaling, at tegne en serviceaftale uanset hvilken model du har, så du er sikker på, at varmepumpen altid kører optimalt.


Hvad er en luft til vand varmepumpe?

Luft til luft varmepumper består af en udedel og indedel. Udedelen opsamler de naturlige
varmepartikler i luften og omdanner dem til varme. Inderdelen tilsluttes huset vandinstallation.
Luft til vand varmepumper producerer som olie eller gasfyr varmt vand til opvarmning og brugsvand.
Luft til vand varmepumper egner sig godt til gulvvarme systemer med en fremløbstemperatur på 35 °C
Luft til vand varmepumper fungerer også med almindelige radiatorer med fremløbstemperatur på 45 °C
Ved skift fra olie eller gasfyr kan du sparer helt op til 50 procent på varmeregningen.

Kan en luft til vand varmepumpe erstatte gamle olie eller gasfyr?

Ja, langt de fleste gange vil du kunne udskifte det gamle fyr med en økonomisk C02 venlig varmepumpe.
Varmepumper yder dog bedst med store radiatorer.
For bedst muligt flow bør der derfor være minimum 15 mm. rør ud til husets radiatorer.
Har du normalt høj fremløbstemperatur på over 55 °C for at holde varmen er dit varmetab for stort.
En varmepumpe vil derfor ikke kunne opretholde varmen i huset og du bør overveje efterisolering af dit hus.

Skal luft til vand varmepumper have service?

Ja, præcis som dit olie eller gasfyr skal en luft til vand varmepumpe ifølge dansk lovgivning tilses 1 gang om året.

Hvor lang tid holder en kvalitets luft til vand varmepumpe?

Forudsat luft til vand varmepumpen vedligeholdes, er en levetid på 20 år og derover ikke unormalt.

Hvor lang garanti har jeg på min luft til vand varmepumpe?

Du har 2 år jævnfør købeloven.

Hvad betyder COP/virkningsgrad?

COP, eller virkningsgrad, er en værdi, som angiver forholdet mellem tilført og afgivet effekt.
Er COP tallet eksempelvis 4, betyder det at du får for 4 kroner varme hver gang du bruger for 1 krone.
Altså er varmepumper med høje COP/virkningsgrad normalt de mest energivenlige.
Varmepumper som har en høj virkningsgrad ved 7 °C, kan dog have en dårligere virkningsgrad ved eksempelvis 0 °C
end andre modeller, køb derfor kun gennemprøvet A mærket kvalitetsvarmepumper.
COP måles ved en udendørstemperatur på 7 °C og en indendørstemperatur på 20 °C

Er alle varmepumper tilpasset det nordiske klima?

Nej, desværre sælges der også varmepumper uden om det autoriserede forhandlernet.
Dansk Boligvarme forhandler kun kvalitets varmepumper via det autoriserede forhandlernet.
Alle vores varmepumper er derfor udstyret med varmetråd og tilpasset det nordiske klima.



   
© 2007 - 2012 Dansk Boligvarme | Autoriseret Panasonic varmepumpe forhandler | CVR: 2893 1735